Vi har 3 lækre luksus udlejningsrækkehuse beliggende Søsum Bygade 31, Søsum, 3670 Veksø Sjælland.

16.000-17.500 kr/måned
Ubegrænset
Hus/villa
Veksø Sjælland
147-179 m2
5-6 værelser

Søsum Bygade 31 A og C

147 m2, 5 værelser heraf 3 soveværelse på 1.sal

Forudbetalt leje (1 måned): 16.000 kr.

Depositum (3 måneders leje): 48.000 kr.

A/c betaling for vand: 450 kr.

Søsum Bygade 31 B

179 m2 og har 6 værelser, heraf 4 soveværelser på 1.sal.

Forudbetalt leje: 17.500 kr.

Depositum (3 måneders leje): 52.500 kr.

A/c betaling for vand: 500 kr.

Overtagelse: efter aftale, lejeperiode ubegrænset, dog minimum 1 år.

Kæledyr skal godkendes af udlejer.

Lækre rækkehuse fra 2018 til leje i den idylliske landsby Søsum, hvor der både er cafeliv og dejlig natur.

Location 25 km fra København med hurtig adgang til motorvej. Offentlig transport med bus 50m fra bebyggelsen,  3 km til skole i Ganløse eller Stenløse, 2 km til dagligvareindkøb – både Netto og Rema og 3 km til Stenløsecentret, hvor der er mange specialbutikker, så man kan købe alt hvad hjertet begærer. Søsum er kendt for at være et yndet cykelområde og kommunen har udnævnt udsigten fra ejendommen til at være et udsigtsområde.

Husene har varme genvindingsanlæg og opvarmes via gulvvarme fra eget gasfyr. Der er brugsret til isoleret skur på 7 m2 og 2 parkeringspladser. I stueplan findes bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, møblerbar entre, badeværelse med bruseniche, åbenkøkken med opvaskemaskine, indbygget stort køleskab og separat fryser, 80 cm induktionskogesektion og indbygget emhætte, stor spisestue og opholdsstue. Forberedt for microovn, skjult bag låge.

Søsum Bygade 31 A og C har på 1. sal repos, stort badeværelse med både bruseniche og badekar og 3 soveværelser heraf 2 med fransk altan.

Søsum Bygade 31B har på 1.sal repos, badeværelse med bruseniche og 4 store værelser.

Alle husene har brugsret til tagrum med gangbro for opbevaring af ting og sager.

Der er mange lækre detaljer i husene fx. lydisolerede vinduer, lysdæmpning, kogende vandhane , berøringsfri vandhane, Internet stik i alle opholdsrum m.m.

Alle husene har en lille forhave med natursten, hvor morgensolen kan nydes og egen have med ca. 27 m2 flisebelagt terrasse der vender mod syd.

Der er indlagt fibernet i husene. Lejer afregner selv gas, el og fibernet mens vand leveres af udlejer efter forbrug. Husene kan lejes efter aftale, lejemålene er ubegrænsede dog minimum 1 år.

Bebyggelsen består i alt af 5 huse hvoraf de 2 er ejerboliger og de 3 er lejeboliger. En bebyggelse hvor det gode naboskab vægtes højt og hvor folk kommer hinanden ved.

Søsum grundejerforening dvs. byen har en velfungerende legeplads, der ligger ca. 100 m fra bebyggelsen. Mens byens aktivitetshus A-huset ligger 150 m væk, her afholdes fastelavnsfest og fælles spisninger og man kan leje huset til private arrangementer. Møllegården ligger også 150m fra bebyggelsen hvor man daglig kan købe økologiske grøntsager, mel, æg og hjemmelavet is samt besøge den hyggelige Cafe, der byder på brunch og lækre retter i weekenden.

Kontakt udlejer

Ring gerne på 26 37 70 08 for mere information. 

Du kan også skrive en besked. Vi vil vende tilbage hurtigst muligt.